Ydervæggens opgave er at bære taget og at virke som klimaskærm. Ydervægge til boliger skal herudover isolere mod kulde, varme og støj. En typisk ydervæg er opbygget af en formur og en bagmur med isolering imellem, eller en stolpekonstruktion med brædder på ydersiden og plader på indersiden og isolering mellem stolperne.

Ofte kan det betale sig at opføre en isolerende væg inden for ydervæggen. Bærende ydervægge er ikke en oplagt gør det selv-opgave.
En tung ydervæg kan være bygget op af følgende indefra og ud: porebetonelemeneter (bagmur) dernæst isolering og yderst en klimaskærm af mursten (formur). Det kan enten være indervæggen eller ydervæggen, der bærer taget.
Det anbefales ikke at give sig i kast med den konstruktion som gør det selv-håndværker. Den indvendige porebetonvæg (bagmur) og isoleringen kan godt være gør det selv-arbejde, men den udvendige murstensvæg (klimaskærmen) vil man gøre klogest i at lade fagfolk tage sig af.
En let ydervæg er bygget op af en stolpekonstruktion som det bærende element og med en plade- eller bræddebeklædning indvendig. Isoleringen er anbragt mellem stolperne og er udvendig beklædt med plader eller brædder (klimaskærm). På den varme side af isoleringen er anbragt en dampspærre, og på den kolde side en vindtæt beklædning. Klimaskærmen på en let ydervæg kan også være mursten. En let ydervæg kan også være med bagmur af porebetonplader.
Den bærende væg bygges op af 45 x 145 mm remme, stolper og løsholter. Først udlægges murpap på fundamentet for at beskytte træet mod fugt. Afstanden mellem stolperne må ikke være over 600 mm, men hvis væggen beklædes med gipskartonplader dog maks. 450 mm. Ydervæggen fremstilles som elementer, der så rejses på fundamentet. Udvendig opsættes først en vindtæt beklædning og derefter lister, så der bliver et ventileret hulrum bag den udvendige beklædning. Så skal der isoleres mellem stolperne og indvendig opsættes en dampspærre.
I boliger skal væggen isoleres med yderligere et lag isolering. Der er her to muligheder: 50 x 50 mm lægter sømmes eller skrues på indvendig, isoleres og beklædes med plader beregnet for vådrum, eller der kan opsættes en porebetonvæg.
Skillevæggens opgave er at opdele bygningen i rum og måske bære dele af taget eller etagen ovenover. Skillevægge i boliger skal herudover lydisolere og isolere mellem rummene.
En tung skillevæg kan være bygget op af mursten eller porebeton, men er oftest porebeton.
En let skillevæg er bygget af et stolpeskelet, der kan være af træ eller stål og beklædt med plader eller brædder på begge sider. Hulrummet er udfyldt med isoleringsmateriale.
En bærende skillevæg er ikke oplagt gør det selv-arbejde.
Loftets opgave er at skjule konstruktionen ovenover. Lofter i boliger skal herudover isolere mod kulde eller varme og lydisolere.
Loftet under en tung konstruktion er ofte pudset. Loftet under en let konstruktion kan være plade, bræddebeklædning, eller det kan være pudset.
Det vil ofte kunne betale sig at ekstraisolere loftet.
Er loftskonstruktionen af beton eller andet tungt materiale, kan det spartles og males. Hvis loftet ønskes beklædt med brædder eller plader, skal der først opsættes forskalling (25x100 mm brædder) med ca. 600 mm’s afstand. Brædderne fastgøres med skruer, der skrues op i rawlplugs. Bor først huller til skruerne i brædderne for ca. hver 600 mm. Hold brædderne op under loftet og opmærk, hvor der skal bores til rawlplugs. Bor huller til rawlpluggene med et beton- eller et murbor. Brug for eksempel 6 mm-plugs og skruer, der passer til.
Er loftet udført i en bjælkekonstruktion, er det let at få et nyt loft. Der anbringes en damp-
spærre under bjælkerne, og loftet kan herefter beklædes med brædder. Ønskes loftet beklædt med plader, skal der først opsættes forskalling (25x100 mm brædder) med ca. 600 mm’s afstand. Brædderne kan sømmes eller skrues op i bjælkerne.

Pudsede lofter (puds på rørvæv), skråvægge og vægge kan blive som nye (næsten) med glasfilt. Glasfilt er et utroligt stærkt materiale, der næsten armerer overfladen og holder i mange år.
Forudsætningerne for et holdbart resultat er, at loftet rengøres grundigt, ikke mindst hvis det tidligere er behandlet med kalk eller limfarve. Løs puds skal fjernes, revner og huller skal repareres. Uregelmæssigheder ses tydeligt igennem den tynde filt, der nærmest smyger sig til overfladen.
Når lofter er repareret og renset, skal det behandles med forankringsgrunder, så underlaget bliver mindre sugende. Klæberen kan rulles på loftet med en malerulle, og vævet sættes op i den våde klæber. Smør ikke klæber på for store områder ad gangen – vævet skal være sat op inden klæberen tørrer. Sæt vævet op med ca. 5 cm’s overlæg. Efter ophængning skæres vævet straks igennem i overlægget med en hobbykniv og trykkes godt sammen.
Glasfilt er tilsat et stivelsesmiddel, der gør det nemt at arbejde med, så længe det er tørt. Når det sættes op på den limede loftflade, bliver det blødt og svært at rette på, så det gælder om at være meget omhyggelig med opsætningen.
Dagen efter kan loftet males. Hvis der rulles et lag vævgrunder på først, skal der ikke bruges så meget maling. Loftet males to gange.
Sponsorlinks
Politikens gør det selv Badeværelset
kr. 149,-Politikens bog om havens krukker
kr. 129,-Rum der rykker
kr. 249,-