Det er let at udskifte en ødelagt flise, men hvis man ikke har ekstra liggende af den rigtige type og produktionsnummer, skal man på jagt efter nye tilsvarende. Det kan være svært at finde fliser magen til, men prøv at lede efter firmaer, der handler med brugte byggematerialer. Fugemassen er nok lettere at finde frem til. Farven kan justeres ved f.eks. at blande med lidt farvepulver.

1 Hug forsigtigt den defekte flise ud. Fugen kan hugges ud med en hammer og en smal skruetrækker. Flisen kan hugges ud med en hammer og en mejsel
2 Fjern al gammel fliselim med en spartel. Reparer eventuelt væggen.
3 Smør et nyt lag fliselim på væggen. Det kan eventuelt være lettere at smøre limen på flisen. Tryk flisen på plads og tjek, at den flugter med de andre fliser.

4 Næste dag, eller når fliselimen er tør, presses fugemasse i fugerne med en gummispartel.
5 Efter ca. et kvarter glattes fugerne med en opvredet svamp, og overskydende fugemasse tørres af.
6 Dagen efter kan flisen renses for fugeslør.
Lykkes det ikke at skaffe en flise magen til de eksisterende, kan man gøre en dyd af nødvendigheden og løse problemet med en dekorationsflise eller blot en flise i en anden farve. Alt efter hvor på væggen den defekte flise sidder, kan der evt. også indmures et spejl i samme størrelse som flisen.
Den defekte flise skal fjernes med stor forsigtighed, så fliserne ved siden af ikke beskadiges. Brug en hammer og en skruetrækker eller mejsel. Det kan være lettest at fjerne fugen først.
Når underlaget er plant og fast og har den rigtige dybde, trykkes den nye flise ned i fliseklæberen. Dagen efter fyldes fugerne med fugemasse, der efter ca. et kvarter afvaskes/aftørres med en hårdt opvredet svamp.
Sponsorlinks
Politikens bog om havens krukker
kr. 129,-Politikens store gør det selv bog
kr. 299,-Sæt din lejlighed i stand
kr. 199,-