Decorate.dk

De arabiske vittigheder, 1996. Courtesy: Galleri Nicolai Wallner og kunstneren /
COPY-DAN Billedkunst 20060597 / 1-5 © Fotos Jens Haaning 

Jens Haaning

Haaning har lavet en del såkaldte ”Exchanges”. I forbindelse med en retrospektiv udstilling på ICA i London tog han alle museets stole, fløj dem til Pakistan og anbragte dem i stabler på et marked, hvorfra de naturligvis forsvandt på kort tid. Og i mindre skala har han byttet en stol i Galleri Nicolai Wallner i København ud med en stol fra en lokal hashklub.

Når Haaning laver den slags værdiudvekslinger, hvor han bringer to kulturer sammen på en diskret måde, gør han det for at vise de forskellige måder at se kulturelle forskelle på.

Hans kunst tager udgangspunkt i fremmede folk, fordi han altid selv har følt sig fremmed, anderledes og utilpasset. Han har aldrig følt sig som en del af et fællesskab, hvilket bl.a. skyldes, at han siden 5-6-årsalderen har været delvis invalideret på grund af svær psykisk sygdom.

For Haaning handler det om at sætte spørgsmålstegn ved vores evne til at sameksistere. Et af hans centrale værker er ’De arabiske vittigheder’, hvor han trykte arabiske vittigheder på billedet af en Side 9-pige. Danskerne så den klassiske blonde pige, men forstod ikke de arabiske skrifttegn, hvor araberne oplevede værket stik modsat. De kunne ikke gennemskue, hvorfor der stod en nøgen pige og smilede til kameraet.
Det felt, Haaning bevæger sig i, kaldes ”relationel æstetik”, og går ud på, at kunstneren er en del af samfundet og kan være med til at ændre det i stedet for bare at spejle det. Kunst-historisk danner han, sammen med sine kolleger Rirkrit Tiravanija og Philippe Parreno, grundstenen i denne retning. Haaning har med andre ord været med til at etablere en ny måde at arbejde med kunst på.