Når sommerhuset står vinterlukket kan installationer og apparater blive udsat for fugt. Skadedyr som mus har som regel også frit spil, når man ikke er i huset. Er de faste installationer og de løst tilsluttede apparater fejlfri? Der må fx ikke være bid eller snit dybt ned i ledninger og der må ikke hænge løse ledningsender ud af væggen. Er tingene ikke i orden, så tilkald en fagmand.
Som privatperson må man hænge lamper op
og udskifte almindelige, ældre 230 volt stikkontakter uden jordforbindelse med nye. Derudover er det ulovligt at udføre arbejde på boligens faste el-installationer. Læs mere i Elektricitetsrådets folder »Gør-det-selv el«
eller på www.sikkerhedsstyrelsen.dk.
Når man sætter et løst apparat som fx en
lampe i stikkontakten, bør man kun bruge nye forlængerledninger og fordelerstik. Undgå at overbelaste ledninger og stik ved at slutte for mange apparater til samme sted. Især hvis et
af apparaterne bruger meget strøm.
Tjek også om HFI-relæet virker som det skal,
hvis uheldet skulle være ude. Bliver
sikringerne varme, når der er mange lys
tændt og flere apparater i gang, er det tegn
på brandfare og for lidt el-kapacitet. I mange
sommerhuse sidder el-tavlen i øvrigt skjult i
et skab bag jakker og arbejdstøj. Det kan gå
rigtig galt, hvis man ikke holder øje og der
pludselig er overbelastning, fordi man har for
mange el-apparater i huset.
Sponsorlinks
Politikens store gør det selv bog
kr. 299,-Planter i boligen
kr. 269,-Bogen om køkkenet
kr. 299,-