Hvor ofte potter man om?I sammenligning med planter, der vokser udendørs, har planternes rødder begrænset plads i en potte. Det betyder, at de fleste stueplanter skal pottes om efter et års tid. Faktisk kan det være nødvendigt at ompotte en nyindkøbt potteplante. Mange planter forhandles i potter der er for små til plantens størrelse. Det medfører, at planten let udtørrer, og disse planter bør defor plantes i en større potte.

Mindre grønne planter, som vokser meget, og blomstrende planter bør ompottes én gang årligt. Større grønne planter og langsomtvoksende grønne planter, fx kaktus og sukkulenter kan nøjes med at blive omplantet hver 2. eller 3. år. Det samme gælder for orkidéer.
En plante trænger til ompotning, hvis pottemulden tørrer hurtigt ud, så planten skal vandes ofte, eller hvis planterødderne vokser ud af drænhullet i bunden af potten. Er man usikker på, om en plante trænger til ompotning, kan den tages ud af potten, efter at den er grundigt gennemvandet.
Udfylder rødderne stort set hele potten, bør planten ompottes. Er der stadig god plads til rødderne, er en ompotning ikke nødvendig. Undtagelser er dog, hvis planten ikke trives, hvis der er ophobet gødningssalte øverst i potten, eller der er skadevoldere i pottemulden. Så bør planten omplantes.
Ompotning bør finde sted efter vinteren og kan kombineres med, at planten skæres tilbage. Februar og marts er et godt tidspunkt, fordi rødderne så kan nå at gendannes inden den nye vækstsæson. Enkelte planter skal helst ompottes om efteråret. Hvis det er tilfældet, står det oplyst under den enkelte plante.
Pottemuld
Det er vigtigt, at man bruger en god pottemuld, i betragtning af den begrænsede plads rødderne har til rådighed i potten. Pottemuldens kvalitet har stor betydning for plantens vand- og næringstilførsel.
Spagnum er det foretrukne voksemedie i potteplantegartnerierne. Spagnum er organiske planterester, der kendetegnes ved en god evne til at tilbageholde vand. Næringsindholdet i spagnum er lav, og også pH-værdien. Derfor kan man med spagnum som udgangspunkt og ved at tilsætte kalk, lergranulat og næringsstoffer fremstille voksemedier, der tilfredsstiller planternes behov. Lergranulaterne er med til at modvirke udtørring og gødningsmangel. Samtidig med at voksemediet skal kunne tilbageholde vand, skal det have en luftig struktur, som sikrer ilt til planternes rødder.
Den eneste ulempe ved spagnum er, at det kan være svært at vande op igen efter en kraftig udtørring. Tørrer en potteplante kraftigt ud, er det bedst at lægge potten i en balje vand, så spagnummet langsomt kan opsuge vand igen.
Der forhandles forskellige spagnumblandinger til stueplanter. De er færdigblandede med passende kalk, ler og næringsstoffer og er steriliserede, så eventuelle skadevoldere er fjernet. Brug disse færdigbladninger som udgangspunkt og tilsæt fx grus og småsten til planter, der behøver et voksemedie med godt dræn, fx kaktus og sukkulenter.
Jord fra haven eller skoven er ikke egnet som voksemedie for stueplanterne. Man risikerer, at jorden er befængt med svampesporer og bakterier, som vil trives godt ved de højere temperaturer indendørs og forårsage sygdomsangreb på planterne. Desuden kan jordstrukturen være dårlig i den forstand, at jorden ikke er luftig og dårligt tilbageholder vand.
Andre blandinger
Orkidéer har brug for et voksemedie, der er anderledes sammensat. Man bør derfor købe et voksemedie, der er specielt udviklet til orkidéer. Til deciderede surbundsplanter skal man anvende en surbundsblanding, fx en Rododendron-blanding. Stiklinger og frø tåler ikke en høj koncentration af næringsstoffer. De skal derfor stikkes eller sås i en speciel så- og priklejord, der består af ugødet spagnum.
Sponsorlinks
Dansk kunstindustri
kr. 199,-Planter i boligen
kr. 269,-Politikens gør det selv Badeværelset
kr. 149,-