SIDSTE UDKALD FOR DET SORTE EGERN
17. March, 2010
Bedømt af
0
brugere
af Monetkuglepennen
Læsere af denne blog vil huske, at vores kunstner opklippede et billede af et maleri af den amerikanske abstrakte ekspressionist Robert Motherwell i 9 lige store felter. Og satte dem sammen til et nyt billede og malede et maleri udfra dette billede.
Dette maleri har nu ligget og ventet på at finde sin rette hylde, sin eksistensberettigelse (for nogle malerier bliver nød til at bære mere end vægten sig selv akkurat som hos Motherwell). Og det skete her forleden dag, da kunstneren (som aldrig tidligere har arbejdet for en sag), så følgende artikel i avisen:
" Sidste udkald for det sorte egern"
"UDSATTE DYR. Det er sidste udkald for at redde det sjældne sorte egern, som formentlig kun findes i Danmark. Et nyt projekt til 325.000 kr skal forsøge at redde egernet. Mens det almindelige røde egern er kendt og udbredt i trætoppede over det meste af landet, findes den sorte fætter i dag kun på det sydøstlige Fyn. Projekt Sort Egern skal forsøge at sikre dyrets fremtid ved at udsætte sorte egern på Langeland. Samtidig skal projektet give ny viden om de sorte egern" (kilde: ritzau).
Gæt nu hvorfor vores kunstner har fundet en sag at kæmpe for?
"Sidste udkald for det sorte egern". 165 x 95 cm. Olie på træplade. 2010. Vaterpas Fine Arts.
Kommentarer til "SIDSTE UDKALD FOR DET SORTE EGERN "