Decorate.dk

Glemt password Ny bruger

Marie

Redaktørens blog
icon

 

Formland spring 2010

8. February, 2010
Bedømt af 0 brugere



Så er det igen tid til et kig på de nyeste tendenser indenfor boligdesign- og indretning. Fredag blev dørene slået op for Formland Spring 2010.


Temaet for forårets Formlandmesse er CLUB. CLUB begrebet dyrker sammenhold, fællesskaber, nærvær og lyst til at dele viden og erfaringer på kryds og tværs. Vi går fra indpakning til indhold, fra følelser til fornuft, fra individualitet til fællesskab.

Fra augustmessens PURE, hvor vi viskede tavlen ren for at give plads til en ny begyndelse er det nu tid til en genopbygning - brick by brick.

Trendspotter Anette Eckmann fortæller: ” Jeg ser en trend væk fra de moderne glashuse, hvor man sidder og udstiller sig selv. Arkitekter og designere er igen begyndt at tegne og bygge huse af gode, ydmyge og solide mursten. Huse med små energibesparende vinduer og huse med jordforbindelse”. Hver eneste sten i muren er en del af stabiliteten og holdbarheden.”

CLUBBING
I overført betydning er dette essensen af Formlandmessens CLUB tema. Vi er trætte af luftkasteller – NU skal vi i gang med at bygge et nyt fundament med tyngde og gods. Det helt overordnede mantra er ”from me to we”. Rent indretningsmæssigt giver dette sig helt konkret til udtryk i langbordet, der er mere moderne end nogensinde. Her kan vi samle familie og venner omkring et måltid mad – the new going out is staying home.

Inspirationen er derfor hentet i de solide røde mursten. Murstenens farve er udgangspunkt for den nye trendfarveskala med brændte, støvede, blegede og falmede mellemfarver, der refererer til jord, tegl, rustent jern og terracotta. Farver der signalerer tryghed, jordforbindelse og soliditet - værdier, som vi alle har brug for i den opbygningstid, vi nu går i møde.

Samtidig er det de organiske, naturlige former der slår igennem. Slut med kanter – vi vil have bløde runde og futuristiske former. Materialerne er terrakotta, træ, læder, hør, bomuld og uld.

Vil du læse mere om messen og de trends der kommer, så følg med i de tre design- og indretningseksperters blogs på formlands website:

Anette Eckmann


Mads Arlien-Søborg



Ulrik Lynge

Tags:   formland   spring   club   2010

Bedøm indlæg

Kommentarer til "Formland spring 2010 "

 
Marie
Redaktørens blog
Marie

Min profil

Marie

Velkommen til Decorate.dk

Navigér via fanebladene øverst på siden

- Find 400 artikler fra bl.a. Politikens håndbøger i Boligbog
- Se inspirerende boligindretning i Billeder
- Læs vores eksperters blogs i Ekspertblogs

Endnu ikke medlem af Decorate.dk?
Opret dig gratis her

Se min profil
Annonce:

Sponsorlinks

 

Seneste kataloger

Søg i vores store designleksikon