Vi har udviklet dette community for at skabe et interessant og positivt online mødested for folk som har boligindretning som en primær interesse. Det er et sted, hvor vi brugere kan udveksle erfaringer og dele viden trends og stil.
Vi mødes først og fremmest for at have det sjovt, og derfor skal Decorate.dk være et sted, hvor alle føler sig velkomne og ingen bliver udsat for personlige angreb eller respektløs opførsel.
Disse retningsliner har til formål at gøre Decorate.dk til det bedst tænkelige mødested for alle der har brug for inspiration til deres bolig.
Hold god tone i communityet ved at følge disse retningslinjer:
1) Argumenter for dine synspunkter i stedet for at svine noget eller nogen til. Alle meninger er velkomne, hvis de vel at mærke bliver fremført på en fornuftig måde, der opfordrer til debat.
2) Tal til andre som du ville tale til dem i virkeligheden, hvis du stod ansigt til ansigt med dem. Lad være med at skrive i en ubehagelig tone, det fører ikke til noget frugtbart (andet end at du kan blive slettet).
3) Tænk på læsbarheden. Undlad at SKRIVE MED STORE BOGSTAVER eller bLaNdE sToRe oG sMå BoGsTaVer eller anvende sms-sprog (d r sq dumt a læs!).
4) Hjælp nybegyndere, der ikke kender communityet så godt endnu i stedet for at hakke på dem. Henvis dem fx til denne side.
5) Drop unødige provokationer. Lad være med at skrive ting på communityet, som kun har til formål at provokere. Det bidrager ikke til den gode debat. Det er naturligvis også forbudt at mobbe eller på anden måde chikanere andre brugere.
6) Tag forholdsregler før du mødes med folk fra communityet. Tænk dig godt om inden du vælger at mødes med folk du alene har mødt via communityet.
Hjertelig velkommen og rigtig god fornøjelse på Decorate.dk
Sæt din lejlighed i stand
kr. 199,-Politikens bog om havens krukker
kr. 129,-Politikens store gør det selv bog
kr. 299,-